Spørgsmål og svar

Barsel

Herunder finder du en række punkter, som er vigtige at undersøge, når man skal på barsel.

 

Generelt

Orlov før fødslen: Moderen har ret til fravær med sædvanlig løn fra 8 uger før terminsdatoen.

Orlov efter fødslen: Perioden er uafhængig af tidsforbruget før fødslen. Perioden regnes fra og med dagen efter fødslen eller fra hjemkomsten (efter indlæggelse).

Folketinget vedtog den 3. marts 2022 en ændring af barselsloven. Den nye barselslov træder i kraft den 1. juli og får virkning for forældre til børn, der fødes den 2. august 2022 eller senere.

1. Den nye barselslov Den nye barselslov indeholder en 24-24 orlovsmodel, som indfører en ligedeling af retten til barselsdagpenge efter fødslen med 24 uger til hver af forældrene(for lønmodtagere):

• To af ugerne er øremærket og skal holdes i forbindelse med fødslen.

• Yderligere 9 uger vil være øremærket og skal holdes inden for det første år efter barnets fødsel.

• De resterende 13 uger kan overdrages mellem forældrene og skal afholdes inden barnet fylder 1 år, medmindre forældrene gør brug af fleksibilitetsmulighederne, herunder muligheden for at udskyde til afholdelse inden barnet fylder 9 år.

Kontakt kredsen for en samtale, hvor I kan få overblik over, hvordan I kan afholde barsel, samt hvilke lønvilkår, der vil være gældende.

 

Aflønning under barselsorlov

Under barselsorlov udbetales til den barslende ”sædvanlig løn”. I henhold til barselsaftalens § 2 (Aftalen om fravær af familiemæssige årsager) svarer sædvanlig løn til den løn, den ansatte ville have ret til under sygefravær.

KTO har i en kommentar tilføjet, at den ansatte under barselsorlov har ret til den løn, som den pågældende har kunnet regne med inkl. pensionsbidrag og fast påregnelige tillæg. Det er endvidere anført, at faste påregnelige tillæg er tillæg, der gives som en del af vederlaget for den arbejdsydelse, som den pågældende er ansat til at udføre. Ikke fast påregnelige tillæg er bl.a. tillæg for omlagt tjeneste og for overarbejde.

Lærernes Centralorganisation drøftede på given foranledning spørgsmålet med Kommunernes Landsforening på et møde den 23. juni 2000.

Der var på mødet enighed om, at ansatte under barselsorlov skal have de sædvanlige påregnelige tillæg, svarende til det normale undervisningstimetal. LC foreslog, at der tages udgangspunkt i det foregående skoleår – hvis det har været sædvanligt for den pågældende – og det blev ikke modsagt af KL.

Det er derfor Danmarks Lærerforenings opfattelse, at der til den barslende skal udbetales en løn, der svarer til den løn, den pågældende ville have modtaget, hvis vedkommende havde udført sit normale arbejde – inkl. undervisningstillæg, specialundervisningstillæg samt eventuelt lokalt aftalte tillæg for opgaver, den pågældende normalt ville have udført.

 

Udbetaling af barselsdagpenge

Du skal bede din arbejdsgiver om at søge om barselsdagpenge for dig på virk.dk/nemrefusion. Du modtager herefter et underretningsbrev fra Udbetaling Danmark, hvor du bliver bedt om at udfylde en side med supplerende oplysninger, som du skal sende tilbage.

Selvom din arbejdsgiver søger om barselsdagpenge for dig, så er det dit ansvar, at Udbetaling Danmark har oplysningerne, inden ansøgningsfristen udløber. Det er 8 uger efter fødslen, hvis du ikke får løn under orloven.

Får du løn under noget af orloven, skal Udbetaling Danmark have din ansøgning om barselsdagpenge senest 8 uger efter, lønudbetalingen er ophørt.

Modtager Udbetaling Danmark ansøgningen senere, kan du først få barselsdagpenge fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning.

 Udskydelse eller forlængelse af barselsorloven.

 

Forlængelse af forældreorloven

1) Forlængelse Forældre kan vælge at forlænge fraværet med 8 eller 14 uger til hhv. 40 eller 46 uger, jf. barselsaftalens § 10, stk. 2. Med den nye barselslov fjernes adgangen til at udstrække barselsdagpengene tilsvarende. Uagtet dette, er parterne enige om at opretholde den eksisterende adgang i barselsaftalens § 16 og § 26 til at udstrække pensionen således, at der i hele den forlængede periode fortsat indbetales/optjenes pension forholdsmæssigt. Der kan fortsat maksimalt indbetales/optjenes pension svarende til 20 ugers orlov. Det er således ikke parternes hensigt, at den ansatte opnår en bedre ferierettighed end efter den nuværende barselsaftale.

En del af orloven kan udskydes.

En af forældrene kan vælge retsbaseret at udskyde mellem 8 og 13 uger til afholdelse, inden barnet fylder 9. år, jf. barselsaftalens § 11, stk. 1. Med den nye barselslov får begge forældre adgang til at udskyde orlov retsbaseret. Til gengæld begrænses retten til, at hver af forældrene fremover kun har ret til at udskyde op til 5 uger. Parterne er enige om, at barselsaftalens § 11, stk. 1, skal forstås i overensstemmelse hermed. Begge forældre kan aftale med arbejdsgiveren at udskyde op til 32 uger af fraværsretten til afholdelse inden barnet fylder 9. år, jf. barselsaftalens § 11, stk. 2. Dette vil fortsat kunne aftales. Med den nye barselslov kan en aftalebaseret udskydelse dog kun omfatte de dagpenge, der er overførbare. Det vil sige, at moren kan aftale at udskyde op til 18 (5 + 13 overført fra faren) ugers orlov med dagpenge. Faren kan aftale at udskyde op til 26 (13 + 13 overført fra moren) uger med dagpenge.

Genoptagelse.

Forældre kan aftale at genoptage arbejdet på nedsat tid med eller uden forlængelse, jf. barselsaftalens § 13. Med den nye barselslov vil faren også kunne genoptage arbejdet på nedsat tid under den barselsorlov, som moren måtte have overdraget til ham.

Ovenstående 1)-3) gælder ligeledes adoptanter.

 

Pensionsforhold

Lærernes Pension som forsikring.

Lærernes Pension indeholder foruden alderspensionen også en forsikringsdel, der omfatter invaliditet og død. Hvis medlemmets indbetalinger ophører i en orlovsperiode uden løn, opretholdes forsikringsdelen i indtil 12 måneder, idet betalingen herfor tages af det opsparede depot. Hvis depotets værdi ikke er tilstrækkelig, opretholdes dækningen så længe som muligt, dog altid mindst 6 måneder (ny-ansatte!). Dækningen ved død og invaliditet falder, og alderspensionen bliver selvfølgelig lavere, hvis der ikke indbetales præmie. Nedsættelsen afhænger af depotet på ændringstidspunktet. Hvis depotet på et tidspunkt bliver 0 kroner, ophæves forsikringen.

Når den automatiske dækningsperiode udløber retter Lærernes Pension altid henvendelse til medlemmet, for at give medlemmet mulighed for at tage stilling til forskellige muligheder for fortsættelse.

Pensionsoptjening under hele barselsperioden.
Tidligere har man kun optjent pension under den del af barslen, hvor man fik fuld løn. Fra den 1. oktober 2005 optjener man også pension i de almindelige uger af barslen, hvor indtægten er dagpenge.

Hvis man vælger at strække de sidste dagpengeuger af barslen med 8 eller 14 uger, får man ikke fuld pensionsindbetaling i de ekstra uger. Man får den samme sum.

Ansatte, der har børnepasningsorlov, får også indbetalt pensionsbidrag.

 

Tjekliste

Se vedhæftede fil her.

 

Diverse

Gruppelivsforsikringen og orlov uden løn.

Barselsorlov uden løn:
Fra 1. april 2006 er man fuldt ud omfattet af Aftale om gruppelivsforsikring for lærere m.fl. i barselsorlovsperioden på dagpenge. Man skal ikke længere betale for gruppelivsforsikring i dagpengeperioden.

 

Barselsfond

Alle kommuner har siden den 1. januar 2007 haft pligt til at etablere en barselsudligningsfond, så udgifterne til barsel dækkes kollektivt på tværs af arbejdspladserne i kommunen. Fonden vil være med til at sikre, at arbejdspladser med mange kvinder ikke selv skal dække udgifterne ved barselsorlov, men at alle områder i en kommune er med til det. Det skulle blandt andet også gerne medvirke til at sikre kvindelige ansøgere større mulighed for ansættelse.

 

Fagforeningskontingent.

Man kan ansøge Danmarks Lærerforening om kontingentnedsættelse i den periode, hvor man modtager dagpenge. Det er ikke muligt, at få bevilget nedsat kontingent med tilbagevirkende kraft, så det vil være fornuftigt at være i god tid med sin ansøgning. Der ansøges om kontingentnedsættelse ved at sende en mail til 084@dlf.org. Oplys navn og medlemsnummer, (evt. cpr.-nummer), samt den periode, hvor du forventes at modtage dagpenge.

 

Optjening af lønanciennitet under barselsorlov iht. bestemmelserne om funktionsløn i overenskomstens § 5 (den automatiske oprykning efter henholdsvis 4, 8 og 12 år)?

Medregnes en periode med barselsorlov uden løn (men på dagpenge) i ancienniteten?

Det fremgår af aftalen om beskæftigelsesanciennitet for kommunalt ansatte § 3, stk. 3, pkt. 5, at barsels- og adoptionsorlov uden løn medregnes i lønancienniteten jf. lov om ligebehandling af mænd og kvinder.

En barselsorlov på dagpenge medregnes således i lønancienniteten. 

 

 

 

Læs herunder om stress, fysisk arbejdsmiljø, arbejdsskader og vold, trusler og magtanvendelse

 

Luftkvalitet

Dårlig luft forringer indeklimaet og kan give ubehagelige gener.  Ventilation, rengøring og løbende vedligeholdelse kan afhjælpe mange problemer.

 

Kilder til dårlig luft

Luften påvirkes og forurenes fra mange forskellige kilder i rummet. Afgasning fra byggematerialer, maskiner og inventar i rummet kan forringe luften og skabe et behov for ventilation. De mennesker, som opholder sig i lokalerne, påvirker luftens kvalitet. Rygning og fysisk aktivitet spiller også ind på, hvordan luften opleves.

 

Sådan får I bedre luftkvalitet

Indeklima med dårlig luft kan blandt andet give hovedpine og gøre det vanskeligt at koncentrere sig. Her er nogle konkrete råd om, hvad man selv kan gøre for at forsøge at løse problemerne og forbedre luften i lokalet.

 

• God rengøring er vigtig for at fjerne snavs, der trækkes med ind udefra, eller støv fra f.eks. sengetøj, tæpper, husdyr og papirmaterialer.
• Sørg for en god belysning, når der skal gøres rent.
• Ryd op på skriveborde, reoler, gulve og i vindueskarme så støv og snavs ikke samler sig. Det gør det også lettere at gøre ordentlig rent. Det kan også hjælpe at lukke kasser, skabe og reoler, så der er færre steder, støvet kan lægge sig.
• Sørg for at ventilationsanlægget kører rigtigt, så luften hele tiden renses. Anlægget bør regelmæssigt have servicetilsyn. Lovgivningen stiller krav om, hvor meget frisk luft, der skal være i lokalet.
• Åbn vinduer i pauserne, så der kommer frisk luft ind, men pas på, at der ikke bliver for koldt i rummet.
• Mange børn eller voksne i det samme lokale påvirker luften. Fordel folk over flere lokaler så antallet af personer passer bedre til rummets størrelse. Luft jævnligt ud og åbn eventuelt dørene til andre og bedre ventilerede rum.
• Undgå rygning i rummet og aftal en rygepolitik - tobaksrøg forringer luften meget.
• Afgasning fra nye materialer og nyt inventar kan forringe luften. Luft grundigt ud og sørg eventuelt for, at ventilationssystemet også kører om natten.
• Prøv at få flyttet laserprintere og kopimaskiner til et separat ventileret rum, hvor folk ikke opholder sig i længere tid. Maskinerne kan blandt andet afgive store mængder af papirstøv, der kan virke generende.
• Undgå at opbevare nytrykte bøger og papirer i lokalet. Lad dem stå og lufte i et andet lokale et par dage.
• Undgå at bruge luftrensere.

 

Lys

På samme måde som godt lys fremmer produktiviteten, fører manglende lys blandt andet til anspændthed, hovedpine, træthed og irriterede øjne. Det er derfor vigtigt at I stiller de rigtige krav til belysningen på jeres arbejdsplads, så I undgår unødvendige gener.

Når belysningen planlægges på de danske arbejdspladser, sker det ofte ud fra ét af to hensyn: Den æstetiske, hvor der tages højde for, at det skal være arkitektonisk eller kunstnerisk korrekt eller den ingeniørmæssige, hvor der tages højde for, at der skal være den rigtige lysmængde. Men begge tilgange har en tendens til at glemme én vigtig ting: Mennesket!

 

Ingen standardløsninger

Mennesker påvirkes forskelligt af lyset - fysisk såvel som psykisk. Vi har forskellige arbejdsmetoder og forskellige behov. Derfor er det vigtigt at tage afsæt i - og inddrage den enkelte medarbejder, så tidligt i processen som muligt.   Belysning bør tage højde for, hvad man laver på arbejdspladsen, hvordan den er indrettet, hvordan arbejdet er organiseret, hvem der arbejder der, arkitekturen osv. Belysningen bør tage højde for arbejdspladsens øvrige sider, såvel som de enkelte medarbejdere.

 

Benyt dagslyset mest muligt

Dagslys er den bedste lyskilde. Indret derfor arbejdspladsen, så I får mest muligt ud af det, lysindfald I har.

Individuel regulering af lyset

Det hænder, at belysningssystemet bliver så teknisk, at medarbejderne hverken kan eller tør prøve på at regulere det. Men det er vigtigt, at der er mulighed for at styre lyset på sin egen arbejdsplads, hvilket betyder, at belysningen ikke skal blive alt for teknisk, ligesom der ikke kun skal være én kontakt til at tænde og slukke lyset på hele arbejdspladsen.

 

Planlæg de forskellige lyskilder

Meget forskning peger på, at mennesket trives bedre i det lys, der udsendes af traditionelle glødepærer eller halogenpærer, frem for lysstofrørenes flimren. Denne gene menes dog at være fjernet i moderne lysstofrør. Anbefalingen er at benytte lavenergipærer til generel rumbelysning eller andre steder, hvor man ikke er afhængig af en god farvegengivelse og almindelige glødepærer eller halogenpærer på selve arbejdspladsen, ved mødeborder eller lignende, hvor det meste af arbejdstiden finder sted. 

 

Punktbelysning er bedst for mennesket

Mange arbejdspladser benytter kun generel rumbelysning fra lysstofrør i loftet. Men mennesket trives bedst i punktbelysning. Vi drages imod de oplyste steder og trives,  når belysningen er forskellig, afhængigt af hvor i lokalet man befinder sig. Da der alligevel ikke er det samme behov for lys overalt i rummet, er punktbelysningen den mest fordelagtige. 

 

Information

Udgangspunktet for at medarbejderne kan stille de rigtige krav til belysningen og benytte og regulere den på den tilsigtede måde, er information. Det er derfor vigtigt, at de bliver informeret om, hvorfor belysningen er, som den er, og hvordan den skal bruges.

 

Ledelsen har ansvaret

Selvom I vælger at samarbejde med en belysningsarkitekt, hvilket kan være en god ide, er det ikke sikkert, at I får en god belysning. Hvis arkitekten har mere fokus på det æstetiske end det menneskelige, bliver løsningen næppe optimal. Ledelsen har derfor et særligt ansvar for, at medarbejderne inddrages tilstrækkelig tidligt og i tilstrækkelig høj grad i processen.

 

Storrumskontorer - fælles forberedelse

Det er nok de færreste arbejdspladser, der går i gang med en større omstilling uden at have et formuleret mål. De mest almindelige begrundelser for etablering af storrum er:

• Vi ønsker at arbejde sammen på en ny måde. 
• Vi vil understøtte den måde, vi allerede arbejder sammen på.
• Vi vil spare kvadratmeter/har for lidt plads.
• Vi vil udnytte pladsen på en bedre måde/være fleksible.

 

Støj

1. Skab en bedre akustik med lydabsorberende inventar og byggematerialer.

2. Dæmp lydniveauet ved at ændre adfærd og isolere støjkilder.

En kombination vil ofte være en fordel. Hvordan du regulerer på den første volumenknap, kan du læse i afsnittet om akustik i skoler og daginstitutioner og i afsnittet om byggeprocesser.

 

For gode råd i skoler og daginstitutioner – se Indeklimaportalens tema om støj i rum med børn. 

Ved spørgsmål vedrørende ferie henviser vi til Danmarks Lærerforenings side om ferieregler.

Her kan du læse om:

• Optjening af ferie
• Afholdelse af ferie
• 6. ferieuge
• Særlig feriegodtgørelse

Du finder siden her

 

Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte kredsen, hvis du har spørgsmål omkring ferie.

Det kan du gøre her: 084@dlf.org